Civilsamfundet har længe haft et problem. Alt for mange projekter bliver startet, ofte med fondsstøtte, men ender med ikke at blive skaleret og forankret, selv om det er gode projekter.
Det mener Martha Ahlmann, der er national direktør i Red Barnet, og det har nu ført til, at Red Barnet og Trygfonden er gået sammen i et nyt initiativ, som blev præsenteret i forrige uge til konferencen Forandringskraft 2024.
Sammen med Trygfondens vicedirektør Kristian Weise rejste Martha Ahlmann sig op til konferencen og fortalte, at de to organisationer nu er gået sammen om at tage udfordringen op og finde løsninger på, hvordan fonde kan tage et medansvar for civilsamfundsorganisationernes økonomiske rammevilkår.
“Det er ikke en ny tanke, at her er der noget, vi skal have greb om. Det nye i det er, at fonde gerne vil engagere sig i dialogen. At Trygfonden var med på at stille sig op og forpligte sig til at tage dialogen om, hvordan fonde kan engagere sig mere langsigtet og på nye måder er et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger Martha Ahlmann.
Der er endnu ingen konkrete emner på dagsordenen, men Kristian Weise håber, at dialogen på sigt vil resultere i konkrete tiltag.
“Jeg håber, at dialogen kan lede til nogle gode idéer, som kan forbedre det daglige samarbejde - og længere nede ad vejen gøre, at vi sætter konkrete ting i gang. Hvad det kan være, ved jeg ikke endnu. Det kan lyde relativt luftigt, men vi ved, hvilke temaer vi gerne vil se på, og så hviler der jo et ansvar på os og Red Barnet nu, fordi det er os, der har taget initiativet,” siger Kristian Weise.
Forandring kræver bedre ressourcer
For Martha Ahlmann er sigtet med det nye initiativ klart:
“Formålet med dette her er helt entydigt at sikre, at civilsamfundet får bedre ressourcer. For Red Barnet er sigtet at skabe forandringer for børn, men det bliver kompliceret af, at man skal hoppe fra tue til tue på grund af korte projektperioder og at fonde ofte kun vil engagere sig i selve udviklingsfasen. Det er et generelt problem, ikke kun i Red Barnet, men for en lang række civilsamfundsorganisationer, at der skal kæmpes og bruges mange ressourcer på at sikre finansiering til forankring af gode initiativer. Det bliver heller ikke nemmere af, at pengene ofte bliver øremærket til meget specifikke aktiviteter,” siger hun.
Derfor vil Red Barnet gerne i dialog med fondene om, hvordan de kan tage et medansvar i forhold til at sikre finansieringen.
“Der er mange udgifter til kommunikation, analyse, involvering, digital understøttelse og så videre forbundet med at drive og sikre et projekt. Derfor skal vi også tale med fondene om drift og kapacitetsopbygning, så vi får rammerne til at skabe størst mulig værdi for og med målgruppen,” siger Martha Ahlmann.
Jeg forventer, at spørgsmålet om drift vil fylde noget.
Kristian Weise – vicedirektør, Trygfonden
Kristian Weise vil ikke konkludere, at deres engagement i initiativet er ensbetydende med, at Trygfonden fremover vil støtte drift i højere grad, men han er villig til at lytte til civilsamfundsorganisationerne.
“Jeg forventer, at spørgsmålet om drift vil fylde noget. Det er jo sådan, at det er nemmest at fundraise til nye projekter, fordi det typisk er dét, fonde helst vil finansiere. Men det er uhensigtsmæssigt ikke at videreføre tiltag, der fungerer godt,” siger Kristian Weise.
Han tilføjer, at Trygfonden som et delmål i sin strategi har til formål at styrke demokrati og civilsamfund og derfor længe har været optaget af at være med til at styrke civilsamfundet. Blandt andet gennem projektet Praxis, der handler om kompetenceopbygning af foreningslivet.
“Sidste år begyndte vi at snakke om, om vi kan gøre noget endnu mere systematisk for at styrke civilsamfundet, og i år indledte vi blandt andet en samtale med Civilsamfundets Brancheorganisation under Dansk Erhverv,” siger Kristian Weise.
Tidligere på året har netop Civilsamfundets Brancheorganisations bestyrelsesmedlem Rasmus Kjeldahl, der også er direktør i Børns Vilkår - sammen med flere repræsentanter fra ngo'er, kulturlivet og professionshøjskolerne - peget på, at samarbejdet med fonde kunne fungere bedre, hvis fondene som branche blev enige om fælles standarder og retningslinjer.
"Der, hvor jeg godt kunne ønske mig et stærkere fælles fodslag, er, hvordan vi forholder os til overhead og rapportering. Det er områder, hvor fondene gør tingene på ret forskellige måder. Det er klart, at det gør det mere kompliceret at være ngo, og det øger vores administrative byrder på en måde, der ikke kommer slutbrugerne til gavn," sagde Rasmus Kjeldahl i Fundats i januar i år.
Men det er ikke her, Trygfonden regner med at tage fat med det nye initiativ.
“Hvis det bliver bragt op, kunne man godt forestille sig, at dialogen kunne handle om det. Men jeg er ikke sikker på, at det kommer til at fylde her. Initiativet er ikke søsat for at finde en ny finansieringsmodel, men jeg anerkender, at det er relevant at se på, hvordan man laver budgetter, når man samarbejder med fonde, og den diskussion vil vi i Trygfonden også gerne være en del af,” siger Kristian Weise.
Hvad er initiativet søsat for?
“Vi har søsat initiativet for at blive klogere på, hvilke udfordringer, civilsamfundet står over for, så det kan give os ideer til at forbedre samarbejdet,” siger Kristian Weise og tilføjer:
“Det nye er, at vi får en ny og anden dialog med civilsamfundet og forpligter os på at forholde os til de input, de har. Der er lagt op til en mere systematisk diskussion om de her ting. Ikke fordi vi ikke taler om det allerede, men nu er vi to organisationer, der er gået sammen om at lægge det ind i vores dag-til-dag-arbejde, og så håber vi, at der er flere, der vil være med.”
Flere skal med
Martha Ahlmann fremhæver også, at der er brug for en strukturel dialog på brancheniveau om, hvordan pengene bliver brugt bedst, og hvordan der kan sikres forankring af projekter, der ellers dør hen, fordi det ikke er lykkes at skabe finansiering hos kommunerne.
“Vi vil gerne have flere med, både fonde og civilsamfundsorganisationer, så da vi satte det på dagsordenen til konferencen Forandringskraft, var det en håndsrækning i forhold til at udvide dialogen om, hvordan vi kan gøre det på en anden og bedre måde,” siger Martha Ahlmann og fortsætter:
“Vi vil gerne skabe en ny kultur for, hvordan vi arbejder mere bæredygtigt og mere langsigtet. Det kan vi bare ikke løse én fond og én organisation, så vi er nødt til at engagere flere i samtalen, så vi sammen kan komme på de løsninger, vi ikke har endnu. Det er derfor, vi rejste os op foran 350 vidner i salen og sagde – nu gør vi noget ved dette her.”
Hvad vil I konkret gå i gang med?
“Vi er tidligt i processen. Vi har identificeret og talt om de overordnede udfordringer, og vi er kun lige blevet enige om, at der er store udfordringer, som vi tror på, at vi kan gøre noget ved sammen, og som der skal findes løsninger på, og så har vi dialog med Trygfonden i forhold til, hvordan vi kommer videre herfra,” siger hun og tilføjer, at der dog allerede er både andre fonde og andre civilsamfundsorganisationer, der har meldt sig til at indgå i dialogen.
